Et lærerteam skulle overtage en klasse med en meget utryg forældregruppe. Klassen havde som alt for mange klasser haft et par forvirrende år med lærerskift og flyvske indsatser. Forældrene var fortvivlede og bekymrede for skolens håndtering af situationen.

Det nye lærerteam valgte at gøre en målrettet indsats for at bryde igennem eksisterende følelser og narrativer om klassen og bygge et nyt fundament for tillid og tryghed omkring trivselsarbejdet. For at lykkedes med det, havde de brug for et fælles, objektivt udgangspunkt for indsatsen.

Sammen med WOOF begyndte lærerteamet en struktureret indsats i klassen. Med udgangspunkt i elevernes inputs i WOOF lagde teamet en årsplan for klassens trivselsindsats. Til det første forældremøde fortalte de om planen – at eleverne ville få en app med en hund, der tjekker ind med dem, og at elevernes inputs vil danne grundlaget for trivselsindsatsen – hverken forældres eller læreres tanker om, hvad eleverne har brug for, men elevernes egne tanker.

“Det var et virkelig succesfuldt møde. Forældrene virkede meget trygge over kommunikationen, og over at vide, at der blev taget hånd om tingene på en målbar måde. Det gav forældrene ro i maven,” fortæller Henriette fra lærerteamet.

Da Henriette spurgte forældrene, hvad de tænkte om den nye plan, sagde de: “Det er perfekt. Det er rart at føle, at der er struktur omkring indsatsen. Før har det været noget mere flyvsk – med forskellige lærere ved roret, men her kan man se, at der bliver gjort noget struktureret over tid.”

Efterfølgende har Henriette modtaget mails fra forældregruppen, der fortæller om, hvordan forældrene nu er trygge ved indsatsen og taknemmelige for, at det nye team var så gode til at tage styring på og kommunikere deres plan.

Teamet her er et dream team – uden de gode lærere kommer man sjældent godt i mål med den situation klassen stod i, men de havde også et værktøj som synliggjorde deres seje indsats. Hvilket ellers kan være svært at få øje på som forældregruppe, når man ikke har tillid til skolens håndtering.

Klassen kører fortsat videre med WOOF og skaber nogle af de mest imponerende resultater blandt alle WOOF-klasserne.